Hyaluronsyre er efterhånden ved at være en kærkommen ingrediens i mange hudplejeprodukter og kosttilskud, og det er der da heller ikke noget at sige til.
Men hvordan virker hyaluronsyre, og hvor længe har man det i kroppen?
Få svar på disse spørgsmål, når vi lige om lidt tager hul på hyaluronsyre og ser på dets mange gode egenskaber, effekt og resultater.
Hvad er hyaluronsyre?
Hyaluronsyre er et naturligt forekommende sukkermolekyle i vores krop, som binder fugten i vores krop, så vi herved opnår et sundere og mere ungdommeligt look.
Desværre falder vores hyaluronsyreniveau i huden med alderen, hvorfor der derfor er mange, der tyr til beautyprodukter og de mange kosttilskud, der findes på markedet.
Hvis vi skal være lidt mere tekniske, så er hyaluronsyre også kendt som mucopolysaccharid-enzym, der findes i vores krop. Faktisk udgør dette enzym i huden op til 50%.
Hyaluronsyrens primære funktion er at binde vandet i kroppen, så kroppen og huden kan holde sig smidig indvendigt. Dette gør den med utrolig effektivitet, da hyaluronsyre kan binde vand helt op til 1.000 gange sin egen vægt.
Dette er særligt fordelagtigt for det bindevæv, der eksempelvis findes i hud, led og øjne, der netop har brug for konstant fugt for at kunne vedligeholdes indadtil, og som resulterer i en velfungerende sund hud og krop udadtil.
Hyaluronsyre i kroppen
Fra vi bliver født danner vi helt naturligt hyaluronsyre, men ligesom med alt andet forholder det sig sådan, at jo ældre vi bliver, jo mere falder vores naturlige produktion af diverse tilstande i kroppen.
Det samme gælder også for hyaluronsyre, der faktisk falder med op til hele 50%.
Heldigvis findes der i dag mange hudplejeprodukter og kosttilskud, der kan hjælpe med at give din krop den nødvendige hyaluronsyre, der skal til, for at du kan få en velplejet hud og sund krop.
Hvordan virker hyaluronsyre?
Først og fremmest så er hyaluronsyre en af de vigtigste komponenter i din huds cellulære matrix, hvor den her er ansvarlig for at binde vandet til cellerne, så kroppens fugtniveau forbliver højt, hvorved huden som resultat fremstår smuk og smidig.
Helende effekt
Hyaluronsyre har også den fordel, at det har en helende effekt. Skærer du dig f.eks. på brødkniven, så bidrager hyaluronsyre til helingen, som går ind og aktiverer de antiinflammatoriske celler, så bakterier bremses i at udvikle sig på området.
Store eller små molekyler
Når vi anvender det som tilskud, enten i form af beautyprodukter eller kosttilskud, så kommer dette i mange forskellige former og størrelser.
Når hyaluronsyre tilsættes i beautyprodukter, herunder i creme med hyaluronsyre eller en serum med hyaluronsyre, så kan hyaluronsyre tilsættes i enten dens naturlige store molekylestørrelse eller i en lidt mindre molekylestørrelse.
Valget af størrelse afhænger nemlig også af produktets formål og anvendelse.
Er formålet eksempelvis at redde triste, tørre vinterlæber, så anvendes der her hyaluronsyre i et større molekyleformat, idet man ønsker at gå ind reparere beskadiget hud samtidigt med, at man ønsker at opretholde en en god fugtbalance.
Er formålet til gengæld at skabe mere fylde og smidighed, så er det mere typisk at anvende mindre hyaluronsyremolekyler, idet disse bedre kan trænge ind i huden og hudens celler, hvor fugten tilføres indefra samtidigt med, at mellemrummene mellem cellerne udfyldes.
Denne formular er oftest anvendt i cremer og serummer, hvor en hyaluronsyre her vil gå ind og virke som et beskyttende lag, der både binder fugten i huden samtidigt med, at den styrker huden og hudbarrieren.
Hvad bruges hyaluronsyre til?
Hyaluronsyre har som tidligere nævnt mange gode fordele for både krop, led, hud og hår, og som oftes bruges i forbindelse med behandling og forebyggelse af rynker, fine linjer, ar og skader fra for eksempel solen eller den omtalte brødkniv.
Ledsmerter og tørhed
Derudover anvendes hyaluronsyre til behandling af ledsmerter og tørhed – herunder både almindelig tørhed samt kronisk tørhed, som kan være mere alvorligt og et tegn på, at kroppen ikke producerer nok fugt.
Umiddelbart så er det ofte i forbindelse med førstnævnte, at man støder på hyaluronsyre. Det vil altså sige hyaluronsyre som et skønhedsmiddel imod alt fra tør hud og sensitiv hud til uren hud og irriteret hud. Dog ser man det også mere og mere i forbindelse med sundhed som omtalt i det forrige afsnit, hvor hyaluronsyre her optræder som et medicinsk middel mod diverse symptomer og gener, der måtte opstå med tiden.
Men hvad er hyaluronsyre inden for beauty, og hvad er det inden for det lidt mere medicinske? Find både beautybriller og medicinbriller frem, når vi i det næste afsnit ser på de to anvendelsesformer af hyaluronsyre.
Hyaluronsyre og fugt
Når hyaluronsyre anvendes med beautybrillerne på, så er det udelukkende med det formål at opnå en smukkere, sundere og mere ungdommelig krop og udseende. Heri har hyaluronsyre vist sig at være særligt effektivt i cremer og serummer, idet hyaluronsyren her effektivt har vist sig at kunne gå ind og udfylde cellerne, så rynker og fine linjer blev reduceret i både ansigt, hals og hænder.
I forhold til det lidt mere praktiske, så har hyaluronsyre også vist sig at være særligt effektivt i at reducere inflammation og irritation i øjne og i øjenområdet, hvor det tilmed har forbedret synet efterfølgende.
Dette skyldes hyaluronsyres særlige antiinflammatoriske egenskab, der netop sørger for, at en optimal helingsproces kan finde sted, uden at bakterier skal kunne have mulighed for at trænge ind og ødelægge hudens barriere.
Hyaluronsyre til medicinsk brug
Når det kommer til hyaluronsyre med de lidt mere tekniske briller på, så er det her med det formål om at behandle ledskader, herunder slidgigt, knæskader eller andre generelle ledsmerter.
Igen skyldtes det her hyaluronsyres fantastiske antiinflammatoriske egenskab, der virker helende i forbindelse med sår, skader og andre skavanker på krop og hud.
Her anvendes hyaluronsyre oftest i form af kosttilskud, som kan være hyaluronsyre tabletter/piller. Ved at indtage denne form på en daglig basis, så hjælper du herved kroppen med at opreholde et stabilt hyaluronsyre-niveau.
Dette kan være særligt fordelagtigt for dig, der måske er blevet lidt ældre, eller som har arvet nogle særlige faktorer, der gør, at dit hyaluronsyre-niveau er faldet med tiden.
Når du tager hyaluronsyre som et tilskud, så kan du med fordel tage det sammen med andre gode vitamintilskud, herunder C-vitamin. C-vitamin har nemlig en positiv effekt på hyaluronsyre, der naturligt går ind og booster kollagendannelsen i huden, så denne holdes ung, smuk og smidig. Derudover har C-vitamin også den fordel, at den går ind og udglatter huden, hvilket komplimenterer hyaluronsyre og dets effekt, som netop er at binde væsken i huden.
Hvem kan have gavn af hyaluronsyre?
Alle. Dette gælder både alle aldre såvel som alle hudtyper. Hyaluronsyre er som tidligere nævnt et naturligt stof, der forekommer i vores krop fra, vi bliver født, men da dette netop falder med årene, så er det aldrig en helt dårlig ide at starte med at tage hyaluronsyre kosttilskud nu. Jo tidligere, jo bedre og hurtigere kan du forebygge rynker, fine linjer og andre hudlidelser og skader.
Er der bivirkninger ved hyaluronsyre?
Umiddelbart nej. Dog kan der i nogle tilfælde opstå lettere irritation, hævelse, kløe og rødmen for en kortere periode. Dette ses ofte i forbindelse med skønhedsbehandlinger såsom fillers, hvor hyaluronsyre injiceres i huden.
I tilfælde af at hyaluronsyre bivirkninger skulle opstå, så bare rolig – oftest fortager bivirkningerne sig efter et par dage. Går der længere tid eller udvikler symptomerne sig yderlige, tag da kontakt til din læge og stop straks med at fortsætte produktet/behandlingen.
Hyaluronsyre i hudplejeprodukter
Dette er måske det afsnit, du har ventet på. Hyaluronsyre som et anti age-beautymiddel eller som en hurtigere genvej til spændstig hud? Hyaluronsyre til tør hud eller til alle hudtyper? Find ud af, hvilken creme du netop skal gå efter.
Ansigtscreme med hyaluronsyre
Trænger huden til et ekstra fugtighedsboost? Eller trænger huden til lidt mere glød? Så vil næsten enhver creme eller serum med hyaluronsyre gøre underværker for dig og din hud. Oftest vil en creme eller serum her indeholde en høj koncentration af hyaluronsyre, der herved effektivt virker ved at trænge dybt ned i huden, hvor hudens barriere og fugtighedsbalance vedligeholdes og styrkes.
Fugtighedscreme med hyaluronsyre
Har du tendens til tør hud, så vil en fugtighedscreme med hyaluronsyre være særligt fordelagtig for dig. Her vil den, ud over at fugtiggøre huden, også pleje og reparere beskadiget og tør hud.
Oftest vil sådan en også indeholde andre nærende ingredienser, der er essentielle for, at huden kan forblive sund og smuk. Dette inkluderer blandt andet ingredienser såsom C-vitamin, glycerin og ceramider, der har til formål at reparere huden.
Rynkecreme med hyaluronsyre
Leder du efter en effektiv anti age creme imod rynker, så skal du overveje at investere i en rynkecreme med hyaluronsyre. Sådan en creme vil din hud nemlig takke dig for. Ikke alene bliver huden beriget med fugt, så bliver din hud også beriget med en styrke til at kunne booste dit kollagen- og elastinniveau, som er vigtige komponenter, der er med til at holde huden fast og rynkerne på afstand.
Derudover giver hyaluronsyre også tilstrækkelig næring til hudcellerne, så hudens overflade blødgøres og udglattes, hvorved et mere ungdommeligt look opnås.
Hyaluronsyre serum
Med en hyaluronsyre serum får du et lidt mere koncentreret produkt, der indeholder aktive ingredienser, hvilket gør det muligt for produktet at trænge lettere ind og mere effektivt i huden frem for traditionelle cremer.
En serum indeholder som oftest andre ingredienser såsom antioxidanter, planteekstrakter, peptider og ceramider, der allesammen hjælper med at forbedre huden og dens indvendige tekstur, fugtighedsniveau og udseende.
Serummet fungerer altså her som en form for tilskud af næringsstoffer, du tilfører direkte på huden, hvor det herefter kan trænge helt ned i hudcellerne og agere som en naturlig hyaluronsyre, der booster både hår, hud og krop.