Dit hår er noget af det, der bliver udsat for mest i løbet af en dag. Ikke nok med at det allerede bliver udsat for rigtig meget i løbet af en dag, der kan beskadige dit hår, så bliver det også udsat for, hvordan du behandler det.
I denne artikel vil vi sætte fokus på, hvordan du bedst kan få sundt hår ved at følge 10 tips. Her vil vi kigge på alt fra valg af shampoo til, hvordan du kan rede håret bedst muligt, så du snart kan få flot og sundt hår!
10 tips til sundt hår
Er du efterhånden træt af at have købt dig fattig i utallige slags shampoo, der ikke virker? Eller bliver du måske ved med at fælde hår, så du snart ikke kan kende forskel på, hvilke hår der er dine, og hvilke der er din hunds?
Bliv kvit med det trælse hår og forvandl det til velplejet hår, når vi besvarer hvordan får man sundt hår med vores 10 tips herunder.
1. Vask håret rigtigt og rens dobbelt
Hvor ofte skal man vaske hår, tænker du nok. Typisk vil dem med lidt finere hår kunne nøjes med at stå under bruseren 1-2 gange om ugen. Har du til gengæld en stor og livlig hårmanke, så er det nok mere typisk at at stå under bruseren hver anden dag.
En god tommelfingerregel er dog at huske at vaske håret mindst 1-3 gange om ugen. Håret har nemlig hverken godt af for meget eller for lidt hårvask.
Når du vasker håret, så start med at holde hovedet under den varme bruser, så du rigtigt kan få håret og hårsækkene til at åbne op. Herefter kommer du din shampoo i håret ved at massere det langsomt ind i din hovedbund med dine fingerpuder – ikke med dine negle!
Double – less trouble
Med hensyn til dobbelt rensning af håret, så er det faktisk vigtigt, at du husker at gøre dette nøjsomt og faktisk også hver gang. Det forholder sig nemlig sådan, at første gang du kommer shampoo i håret, så er dette for at opløse snavs og urenheder fra håret.
Anden gang du anvender din shampoo, så er dette til gengæld her, hvor du virkelig plejer hovedbunden, og hvor du virkelig får optimal udnyttelse af din shampoo. Dette kan faktisk ses, når din shampoo skummer markant mere op end første gang, du anvender den. På den måde så ved du også, at din shampoo virker!
2. Brug en rigtig god shampoo
En god shampoo er alfa og omega, når det kommer til pleje af dit hår bedst muligt. Find først ud af, hvilken slags hårtype, du har, og hvilket behov, du har brug for. Dette er især til dig, hvis du har en krøllet hårpragt, da der findes special shampoo til netop denne hårtype.
Har du f.eks. tendens til tørt hår, og spalter dit hår meget, så gå efter en shampoo med reparerende ingredienser såsom sheasmør og kreatin. Har du til gengæld tendens til fedtet hovedbund, så gå efter en shampoo med antiskæl ingredienser såsom salicylsyre, der effektivt bekæmper bakterier og svamp på hovedbunden.
3. Brug en ordentlig balsam
Lige såvel shampoo er alfa og omega i hårvask, så er balsam det samme. Hvor en shampoo går ind og åbner hår og hårsække op, så det kan trænge ind og pleje i dybden, så går en balsam ind og lukker håret og hårsækkene igen. På den måde lægges der et form for beskyttelseslag omkring dit hår, så det bliver mindre udsat for skade fra sol, skidt og snavs.
Når du anvender din balsam, så kan du også her vælge at gå efter en bestemt type alt efter hårtype og behov. Uanset valg så er det vigtigt, at når du anvender den, at du så kun anvender den i hårspidserne – og altså ikke i hele håret, inklusiv hovedbunden, idet dette kan skade håret! Derfor, når du anvender balsam, så gør det efter, du har anvendt shampoo og kom det i dine spidser med dine hænder og lad gerne virke i 2-4 minutter, inden du skyller ud.
4. Skru ned for varmen når du vasker, tørrer, og styler
Det kan være dejligt at tage et langt, varmt bad, men for håret (og kroppen for den sags skyld) er et alt for varmt bad faktisk rigtigt skidt og slet ikke sundt i længden. Når du tager varme bade, så er det varme vand med til at udtørre hår og hud for dets naturlige fedtlag og olieindhold, som ellers holder hår og hud fugtigt og smidigt.
Skru derfor ned for din hot sauna og indstil i stedet temparaturen til de lunke 36-38 grader. Herved kan du også lettere slutte af med et koldt bad, som faktisk er super sundt for både hår og krop, idet det lukker af for hårsække, samtidigt med at dit immunforsvar får et gratis kick!
Derudover er det også en god ide at skrue ned for hårtørringen og eventuelle stylingredskaber, idet disse også beskadiger håret. Kan du ikke helt undvære, så kan du nøjes med at tørre 50% af håret med en hårtørrer og det sidste frit i luften.
Desuden vil en anden god vane være at anvende Heat Protection, inden du tørrer og styler dit hår yderligere, hvis du vil passe på dit hår.
5. Red håret rigtigt med en god børste
Det lyder banalt, men vidste du, at der faktisk findes en måde at børste håret på rigtigt? Mange tyr tit til den klassiske metode, hvor man starter oppe fra hovedbunden og børster herfra ud til sine spidser. Men faktisk er denne metode slet ikke god, idet denne kan formå at rive rigtig mange hår med ud på vejen.
Til gengæld skal du starte med at børste dine spidser og herefter arbejde dig stille og roligt op igennem håret og op til hovedbunden. Desuden er valget af hårbørste også vigtigt. Gå efter en, der har runde børstehår, og som har antistatiske egenskaber.
Her vil en såkaldt wet brush gøre sig særligt egnet til det formål, da sådan en ikke blot sørger for at børste håret skånsomt, men også for at massere hovedbunden blidt, imens man børster.
6. Brug en hårkur regelmæssigt
Ønsker du en sund hovedbund, sundt hår, eller vil du egentlig bare gerne have pænt hår? Så kan du komme rigtig langt med en god hårkur. Der findes utallige hårkure ude på markedet, der alle har hver sit formål, og som går godt til alle hårtyper; fra kort til langt hår og fra glat til krøllet hår.
En hårkur indeholder oftest en masse gode ingredienser, som både kan redde og forhindre tørre spidser, og som kan styrke dit hår på dit sigt, så du får en sund hårvækst.
Når du anvender en hårkur, så skal du anvende den i håndklædetørt hår og herefter lad sidde i 30 min til 1 time – eller gerne natten over, pakket ind med et håndklæde. Skyl herefter ud med lunkent vand.
Kuren kan med fordel gentages flere gange om ugen. Start med 1 gang om ugen, hvis du har travlt og sigt gerne mod at vedligeholde denne ugentlige gang – på den måde vil du hurtigt kunne se og mærke forskel efter et par uger.
7. Få klippet de spaltede spidser regelmæssigt
Uanset om du har kort hår, langt hår, glat hår, eller krøllet hår, så er det vigtigt, at du får klippet dine spidser regelmæssigt.
Stil efter at give dit hår et besøg hos din frisør eller med din egen frisørsaks hver 6-8 uge. Herved hjælper du dit hår til både at kunne vokse bedre, se sundere ud og samtidigt give dig et mere friskt look!
8. Spis ordentligt
Sundt hår sker ikke kun udefra – det sker også indefra. Det er nemlig herfra, at håret i allerførste omgang bliver dannet, produceret og vokser ud fra. Det er derfor vigtigt, at hårsækkene får alle de nødvendige næringsstoffer, det har brug for for at kunne fungere, og det kan det kun ved at få tilpas nok med vitaminer, proteiner og fedstoffer igennem fødevarer og drikkevarer.
Gå efter en varieret kost med masser af grøntsager, krydderier, frugt, fuldkorn og omega 3-fedtsyrer. Er du i tvivl om, du ikke får nok gennem kosten, så suppler med kosttilskud, der oftest har alle de vitaminer og mineraler, du skal bruge for at få sundt hår.
9. Vælg produkter efter hårtype
Eftersom vi alle er forskellige, så er det derfor vigtigt at vælge de hårprodukter, der passer til lige netop dig og din hårtype.
Herunder spiller etnicitet en væsentlig rolle i forhold til, hvilke produkter, der passer til lige netop din hårtype. Eksempelvis har folk fra Vesten tendens til at have tyndere og mindre følsomt hår, hvorfor de måske kan nøjes med en mild shampoo, der bekæmper hårtab og tørt hår, hvorimod folk af afrikansk og asiatisk oprindelse måske kræver en lidt stærkere shampoo, der bekæmper skæl og fedtet hår.
Find din hårtype og gå efter de produkter, der er tilpasset lige netop dit hår, så du bedst muligt kan pleje og passe på det.
10. Brug ikke produkter med skadelig kemi
Undgå shampoo, der indeholder duft, alkohol eller sulfater, da disse er med til at strippe din hovedbund for dets naturlige olier.
Dette gælder desuden ikke kun shampoo og andre hårprodukter, men også usunde madvaner, alkohol og cigaretter, så gør noget godt for din krop og kvit disse for en stund.
De mest almindelige problemer
Når vi snakker om hårproblemer, så er der oftest 3 ting, der går igen:
Fedtet hår & hovedbund
Dette kan være et stort problem, da det ofte gør, at håret føles tungere og mere klæbrigt. Dette skyldes, at hovedbunden har en overproduktion af talg, som er det naturlige fedtstof imellem hår og hovedbund.
Årsagerne kan være mange, herunder for varme bade eller et forkert brug af shampoo og andre hårprodukter.
For at undgå fedtet hår og hovedbund, så vask håret regelmæssigt med en mild shampoo og balsam. Undgå at sætte håret stramt op i en stund og lad det lufttørre frit i en periode.
Fint & Tyndt hår
Har du tyndt hår, der knækker let?
Dette skyldes oftest en forkert måde at rede håret på eller et overforbrug af hårfarve eller andre stylingsprodukter, der giver anledning til skadet hår.
For at forhindre tyndt og fint hår yderligere så gør det til vane at anvende varmebehandlende produkter, inden du styler.
Desuden er det også vigtigt at børste håret korrekt, som tidligere nævnt under vores tips, og så er det altid en god ide at give håret en lille pause en gang imellem, hvis du er en af dem, der godt kan lide at få lidt farve i håret.
Spaltede spidser
Dette er et helt almindeligt problem, og noget som vi alle før eller siden vil opleve. Spaltede spidser skyldes ofte et overforbrug af stylingsprodukter og varmeapparater, som udtørrer og beskadiger håret.
For at undgå dette så er det vigtigt at anvende gode hårprodukter, der indeholder nærende ingredienser og vitaminer, som har til formål at fugte håret og styrke hårsækkene. Gå efter produkter, der indeholder proteiner til at styrke håret, herunder kollagen; fedtsyrer til at give glans, herunder jojobaolie; og vitaminer og mineraler såsom B5, E, zink og magnesium, der bidrager til sundt hår.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg om mit hår er sundt?
Du har sundt hår, når dit hår føltes smidigt, glat og har en ensartet farve. Derudover skal det være fri for skæl, have god volumen og en strålende glans samtidigt med, at din hovedbund føles blød og ikke gør ondt, når du masserer den.
Hvordan får man sundt og stærkt hår?
Du får sundt hår, når du følger en ordentligt hårplejerutine, der inkluderer hyppig hårvask, der renser håret i dybden og nænsom pleje med både produkter og børster, der behandler og styrker håret såvel som hovedbunden. Derudover er en klip af spidser hver 6-8 uge ideel for sund hår.
Hvad skader håret mest?
Der er mange ting, der kan skade håret, herunder overforbrug af stylingprodukter og varmeapparater, ubalanceret kost, for meget hårfarve samt alkohol og cigaretter. Derudover spiller stress og motion også en afgørende rolle for hårets sundhed, og om man kan få sundere hår.